Accept er et tema som jeg jævnligt berør i min undervisning. Men hvad er accept egentlig? I min optik kan accept defineres som:
AT VÆRE MED DET DER ER, SÅDAN SOM DET ER LIGE NU.
Det betyder at accept er evnen til at rumme alt der er omkring os og inden i os. At vi ser det, mærker det, hører det og tager det ind uden nødvendigvis at ville ændre på det.
Og det lyder jo meget enkelt, men min oplevelser er at det er afsindig svært i praksis. I hvertfald når det vi oplever ikke er lige det vi kunne ønske os. Så er det at vi næsten ikke kan udholde det. Vi går i fixe-modus, hvor vi bruger al vores energi på at få lavet om på tingene, så det kan blive godt igen…godt i vores optik ihvertfald.
Men hvorfor er det mon så svært ‘bare’ at acceptere?
Og hvorfor er det godt at acceptere?
Og skal vi altid bare acceptere og aldrig ændre på noget?
Naturligvis ikke, vil jeg lige skynde mig at svare til det sidste spørgsmål.
Generelt lever vi i en verden, hvor det er populært altid at have en mening. Det er i ret høj kurs at mene noget om alting. Det betyder at der ofte tænkes i rigtigt og forkert. Det kan gøre det meget svært bare at se til med hænderne i skødet, når der sker ting i eller omkring os.
Men jeg oplever at der er flere gode ting ved at acceptere og afvente… inden der skrides til evt. handling.
Når vi accepterer menneskene omkring os, vores egne tanker og følelser, situationerne vi står i, vores egne grænser, begrænsninger, styrker og svagheder, så giver vi os selv lov til at se hvordan det egentlig står til. Vi forholder os til det der rent faktisk er. Vi tager det ind, ser det i øjnene. Når vi gør det uden at have fixe-brillerne på, så ser vi tingene tydeligere. Det giver os et bedre udgangspunkt for efterfølgende at skride til handling.
For som nævnt skal vi jo ikke altid acceptere. Nogle gange kræver det handling. Men den indledende accept af forholdene, tankerne, følelserne osv. giver os et meget bedre grundlag at vurdere ud fra. Det giver os mulighed for at mærke efter om der er behov for en ændring eller om det er ok, at det er som det er. Når vi kun sætter ind med handling, hvor vi ikke kan lade være, prioriterer vi os selv, vores energi og vores tid.
Jeg oplever ofte at vi sætter ind på alle fronter samtidig, har en finger med i spillet både her og der og alle vegne, og det er altså ret opslidende i længden. Det kræver meget energi. Og er ikke særlig selvkærligt.
Så næste gang du får lyst til at ændre på noget, så stop op…prøv om du lige kan være med det uden at ville ændre. Giv dig selv et par timer, måske et par dage inden du foretager dig noget. Nogle gange løser tingene af sig selv…
Kroppen er et eminent redskab til at øve sig på accept. Det at mærke kroppen, rumme og acceptere det der rør sig i dig, uden at ville ændre på det. Dét kan noget. Dels kan det provokere os, fordi det er så uvant for os, men det kan også udvide vores evne til accept, hvis vi øver os….
Jeg vil gerne give dig mulighed for at at øve dig og derfor har jeg lavet en guidet afspænding med fokus på accept af det du mærker i kroppen. Du finder den under ‘GRATIS’.
Og vid så at det kan være svært at acceptere, men accepter at det er svært og hold fast i at alt bliver lettere med øvelse.
God fornøjelse og tak fordi du læste med.
Kærlige kropslige hilsner fra
Tanja Bloch